Fremtidens vandressourcer i Danmark - Er der grund til bekymring? Naturgeografi Forfatter: Patrick Schunck

Kapitel 1 Kapitel 1 - Introduktion til vandets kredsløb

Lektie

Geografihåndbogen s. 239-243. Udvælg 5 centrale begreber fra teksten. Du skal kunne forklare dem.

 
Fremtidens vandressourcer i Danmark

8 kommuner i Danmark er gået sammen om en større undersøgelse af kommunernes grundvandsressourcer. Kommunerne er bekymrede for mængden og kvaliteten af grundvandet som følge af befolknings- og erhvervsudvikling, potentielle forureningskilder samt klimaforandringer.De har ansat klassen som miljø- og vandressource-rådgivere til at afdække status på kommunernes vandressourcer og vurdere fremtidige udfordringer i forhold til mængde og kvalitet. Derudover er I ansat til at komme med anbefalinger til, hvorledes kommunerne kan gribe udfordringerne an.  

I skal præsentere jeres analyser og vurderinger på kommunernes landsdækkende grundvandskonference, som I er inviteret til. 

Produktkrav:

  1. På konferencen har I hver fået tildelt en stand, som skal være bemandet under hele konferencen.
  2. I skal udarbejde en PowerPoint-præsentation hvor I præsenterer følgende om jeres kommune: 
  • Jordbundsforhold, nedbør og grundvandsdannelse
  • Befolkning og vandforbrug
  • Forureningsformer og -kilder
  • Klimaforandringers mulige konsekvenser
  • Vurdering af fremtidige potentielle udfordringer
  • Anbefalinger til bæredygtige løsningsforslag

Præsentationen skal desuden indeholde en planche/poster indeholdende relevant kortmateriale mm.

 
 

Earth's Water Cycle | NASA GSFC Space Earth Science Weather Video

Video der viser vandets kredsløb fra NASA - læg især mærke til fagbegreberne der vises i videoen.

 

Skønnede vandressourcer

Fra Geografihåndbogen s240, Systime.

 
Baggrundsviden

1. Forklar jeres udvalgte begreber fra lektien til hinanden. Skriv dem ned.

2. Læs s. 2-4 i Geoviden nr. 2, 2009

3. Vandets kredsløb

  • Redegør for vandets kredsløb. Navngiv de væsentligste elementer i vandets kredsløb (Inddrag figuren nedenfor).
  • Hvad er drivkraften bag vandets kredsløb?
  • Redegør for det korte, lange og længste vandkredsløb (inddrag figuren nedenfor).
  • Overvej hvordan mennesket kan påvirke vandets kredsløb.
  • Vurdér mulige konsekvenser af global opvarmning for vandets kredsløb – hvilke dele af kredsløbet ændres?

4. Vandbalanceligningen:

  • Skriv vandbalanceligningen ned og forklar de forskellige parametre, som indgår i ligningen.
  • Forklar vandbalanceligningen vha. figur 2 (nednefor)
  • Hvad kan vi bruge vandbalanceligningen til?  

5. Nedbør og fordampning i Danmark

  • Redegør vha. relevante begreber for figur 3 nedenfor.
  • På hvilke tidspunkter af året falder der hhv. mest og mindst nedbør?
  • Hvilken konsekvens har det, når den potentielle fordampning er større end nedbøren om sommeren?
  • Hvorfor er figuren relevant i forbindelse med grundvandsdannelse?
  • Hvorfor kan den aktuelle fordampning ikke være større end potentielle fordampning?
  • Hvorfor mon den aktuelle fordampning er større i det østlige Danmark end i det vestlige Danmark?

 

Figur 1: Vandets kredsløb

 

Figur 2: Vandbalanceligningens elementer

 

Figur 3: Nedbør og fordampning i Danmark

 
Opgave

  1. Overvej hvordan den viden I har opnået fra dagens arbejde, kan bruges til undersøgelsen af jeres kommunes grundvandsressourcer. 
  2. Undersøg jordbundsforholdne i jeres kommune (fx Google Earth - se kmz(l)-filerne i google drev Ng3 vand under materialer (jord200_50 + kommunegraenser) - legenden finder I i Geoviden nr. 2, 2009). Sammenhold oplysningerne med nedbørskortet fra Geoviden. 
  3. link: https://drive.google.com/folderview?id=0B2MwL5BonUJVRkVoLVRpVUJ3Sk0&usp=sharing 
  4. Opstil på baggrund af den viden en hypotese om hastighed og mængde af grundvandsdannelse i jeres kommune (I skal teste den i næste modul).  

Kapitel færdig

Kapitel 2 Grundvandets dannelse, beliggenhed og strømning

 
 
 

Grundvandets beliggenhed og strømning

 
 

Porøsitet og permeabilitet

Porøsitet er et udtryk for mængden af hulrum mellem sedimentkornene, og er dermed et udtryk for hvor stor et rumfang, der muligvis kan være fyldt med vand. Permeabiliteten er et mål for bevægeligheden af den væske, der er i porerne. I et sediment med høj permeabilitet (f. eks. strandsand) vil væsken hurtigt og næsten frit strømme igennem, mens i et lavpermeabelt sediment (f.eks. moræneler) vil væsken have svært ved at flytte sig. Vi kender det fra de 'tørre sandjorde' i Vestjylland, hvor vandet løber lige igennem, i modsætning til de fede lerjorde på Sjælland, hvor vandet bliver holdt tilbage i længere tid.

 

Udnyttelsesgrad af grundvand

Hvad viser Figuren? Hvordan står det til i det område, hvor jeres kommune ligger?

 
 

Kapitel færdig

Kapitel 5 Hvordan står det til i kommunerne? Arbejdsmodul

 
 
Disposition

Lav en disposition for jeres arbejde i modulet i dag på baggrund af produktkravene til grundvandskonferencen på tirsdag:

Produktkrav:

  1. På konferencen har I hver fået tildelt en stand, som skal være bemandet under hele konferencen.
  2. I skal udarbejde en PowerPoint-præsentation hvor I præsenterer følgende om jeres kommune: 
  • Jordbundsforhold, nedbør og grundvandsdannelse
  • Befolkning og vandforbrug
  • Forureningsformer og -kilder
  • Klimaforandringers mulige konsekvenser
  • Vurdering af fremtidige potentielle udfordringer
  • Anbefalinger til bæredygtige løsningsforslag

Præsentationen skal desuden indeholde en planche/poster indeholdende relevant kortmateriale mm.

I skal aflevere dispositionen gennem meebook.

Forberedelse til fremlæggelsen

Forberedelse til fremlæggelserne ved grundvandskonferencen.

Svar på følgende spørgsmål: 

- Har vi i modulet nået det vi satte os for?

- Hvad mangler vi at få tjek på?

- Hvem gør hvad til næste gang?

- Hvordan sikrer vi os, at alle har indblik i alle dele af projektet?

Jeres svar skal afleveres til mig.

Kapitel færdig

Kapitel 6 Grundvandskonference

•Alle i gruppen skal præsentere egen undersøgelse i løbet af konferencen

•Hver gruppe skal samlet set evaluere mindst 4 andre kommuner

•Alle fra gruppen skal evaluere mindst én anden kommune

Lokalefordeling: 

3.14

København:

Aalborg: 

Odense: 

Herning:

3.13

Århus: 

Esbjerg: 

Tønder: 

Ballerup: 

 

Kapitel færdig