Kapitel 1 Opgaver

Kapitel færdig

Kapitel 2 Jordskælv ødelægger

Pakistan oktober 2005

Den 8. oktober 2005 ramte et kraftigt jordskælv landene Indien, Afghanistan og Pakistan. Centrum for jordskælvet lå 100 kilometer nordøst for Pakistans hovedstad, Islamabad. Det havde en styrke på 7,6 målt efter Richterskalaen. Jordskælvet er det kraftigste, der er målt i området i mere end 100 år, og det har krævet rigtig mange dræbte. Jordskælvet ramte et meget stort område. Det er en af grundene til, at det er usikkert, hvor mange der præcist er omkommet, men tallet ligger mellem 73.000 og 87.000 mennesker.

Antallet af dræbte er ikke opgivet præcist. Hvilke grunde kan der være til, at det er svært at finde et præcist antal dræbte?
Styrken på jordskælvet var 7,2 hvad betyder det?
Hvilke kontinentalplader mødes i Pakistan?

Chile februar 2010

Et stort jordskælv ramte Chile nær byen Concepcion. Skælvet blev målt til 8,8 på richterskalaen. Chiles hovedstad Santiago ligger 320 kilometer nord for epicenteret. I Santiago strømmede folk ud på gaderne fordi bygningerne rystede, og strømmen forsvandt i dele af byen.

Jordskælvets epicenter var i Stillehavet 90 kilometer nord for Concepcion. Derfor blev der udsendt en tsunamiadvarsel for Chile og Peru. Tsunamien skyllede langs Sydamerikas kyster og mod de chilenske og franske øer i de nærliggende dele af Stillehavet: heldigvis udviklede det sig ikke til den helt store katastrofe i de områder.

Chile har tidligere været ramt af ekstreme jordskælv. I 1960 blev Chile ramt af verdens værste jordskælv som målte 9,5 på richterskalaen.

Japan marts 2011

Jordskælvet havde en styrke på 8,9 på richterskalaen. Jordskælvet ud for Japans kyst har ændret jordens akse. Ifølge USA's geologiske institut har jordskælvet skubbet jordens akse godt 10 centimeter. Desuden var jordskælvet så kraftigt, at den japanske ø har flyttet sig 2,4 meter.

Prøv at finde ud af hvilke kontinentalplader der mødes i havet øst for Japan.
Find også ud af i hvilke retninger kontinentalpladerne flytter sig. Brug kompasretninger når du skal forklare, hvordan pladerne bevæger sig.
Jordskælvet startede også en tsunami. Find de byer som du mener bølgen ramte.

Beredskabsstyrelsen – når Danmark hjælper

Internationalt hjælpearbejde kan indsættes ved fx naturkatastrofer efter anmodning fra et andet land eller fra en international organisation. Det er det danske udenrigsministerium, der beslutter, om en hjælpeaktion skal iværksættes. Prøv om du ved hjælp af "Links" kan finde oplysninger om nogle af de hjælpeaktioner, som beredskabsstyrelsen har deltaget i.

Under "Kort og diagrammer" kan du få overblik over jordskælvsområdet i Tyrkiet. Undersøg hvilke kontinentalplader der forårsager jordskælvene.

De største jordskælvskatastrofer

Seismograf

En seismograf skal måle rystelser i jordskorpen. Derfor er det vigtigt, at den er anbragt et sted, hvor den ikke registrerer rystelser fra menneskelige aktiviteter.

I en ældre seismograf er en skrivepen forbundet med et tungt lod, der er ophængt i en fjeder. Forbi pennen kører en papirstrimmel så eventuelle rystelser kan blive tegnet på papiret.

De to fotos viser seismografer fra to forskellige generationer. Den ældre model til venstre har i mange år været en del af varslingssystemet for vulkanudbrud på Hawaii, mens typen til højre er i brug i Danmark i dag.

Seismologisk Tjeneste ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) har den moderne seismograf stående i en af de mørke gange i Mønsted Kalkmine. Den er placeret nede i en minegang for at stå på solid geologisk grund, og langt væk fra trafik og maskiner og vindpåvirkning. Den skal meget nødig forstyrres ved, at man færdes omkring den. Den er konstant i gang for at optegne rystelser fra fjerne såvel som nære jordskælv og eksplosioner. De tre orangefarvede cylindre kaldes seismometre. De opfanger hver deres retning af rystelserne: op-ned, nord-syd og øst-vest, sådan at de tilsammen giver en rumlig beskrivelse af jordens bevægelser. Den brune cylinder i baggrunden omsætter elektriske signaler fra seismometrene til digitale oplysninger, som sendes via kabler til computere i Seismologisk Tjenestes kontorer i København.

Jordskælvssikring af huse

Når et jordskælv kræver mange dødsofre i en by, er det ikke jordskælvet i sig selv, der dræber mennesker. Det store problem er, at bygninger styrter sammen over indbyggerne. Det er muligt at bygge huse, så de stort set er sikret mod sammenstyrtning selv ved ret kraftige jordskælv. Det er vigtigt, at husene konstrueres rigtigt, og at der bruges ordentlige byggematerialer. Høje bygninger skal bygges, så de er let elastiske. Fundamenterne skal bygges med en slags støddæmpere. De har samme funktion som støddæmperne i en bil. Derved kan bygningens fundament optage jordrystelser, uden at bygningen slår revner og styrter sammen.

Når en by rammes af et stort jordskælv, er ildebrande også et stort problem. Brandene opstår når el-ledninger, gasledninger, tankstationer og andet rives op, og brandene kan hurtigt sprede sig fra bygning til bygning, hvis ikke der er anvendt brandhæmmende byggematerialer i husene.

Varsling af jordskælv

Det er endnu ikke lykkedes at finde en sikker metode til at forudsige jordskælv, selvom der foregår en intens forskning over hele verden. Det har altid været et mål for forskere at kunne forudsige naturkatastrofer, og der har været flere bud på, hvordan jordskælv måske kan forudsiges.

I gamle dage mente man, at husdyr kunne fornemme, når et jordskælv var på vej. Senere har forskere forsøgt at bruge målinger af magnetisme, elektricitet, hastigheder af forskellige seismiske bølger og udstrømning af radongas, men det har ikke vist de store resultater. Det ser dog mere lovende ud, at man nu ved hjælp af nøjagtige GPS målinger kan opdage forskydninger i jordskorpen på få millimeter.

Signaler mellem jordbaserede GPS sendere og GPS-satellitter kan bruges til at registrere de små forskydninger af jordskorpen. Det er disse målinger, der kan bruges til en meget tidlig advarsel om jordskælv.

Jordens tektoniske plader

Jodskælv ved middelhavet

Kræfterne i det geologiske kredsløb

De ydre drivkræfter er styret af energi fra Solen. Forvitring og erosion nedbryder Jordens overflade og materiale fra nedbrydning aflejres igen.

De indre drivkræfter er varmen i Jordens indre der bl.a. resulterer i bevægelser af kontinentalpladerne. Hvor pladerne støder sammen eller glider fra hinanden sker der store forandringer i Jordens overflade. Nogle steder glider jordoverfladen i dybet og smelter, mens der i andre zoner vælter vulkanske bjergarter op til jordoverfladen.

Den Afrikanske plade og Den Europæiske plade

Jordskælv ødelægger Tekst

Prøv at finde ud af hvilke kontinentalplader der mødes i det Caribiske område, hvor Haiti ligger.
Find også ud af i hvilke retninger kontinentalpladerne flytter sig. Brug kompasretninger når du skal forklare, hvordan pladerne bevæger sig.
Haitis hovedstad Porte-au-Prince blev meget hårdt ramt af jordskælvet. Find flere forklaringer på, at jordskælvet krævede så mange dødsofre. Du kan finde hjælp under "Links".

Kopiark 2 Jordskælv i det østlige Middelhavsområde

Kopiark 3 Jordens udseende om 200 millioner år

Beredskabsstyrelsen Danmark har i flere tilfælde hjulpet til ved naturkatastrofer i udlandet. Her beskrives hvor i verden Beredskabsstyrelsen har hjulpet, og hvad der har forårsaget katastroferne.

DR-Online: Jordens urkontinent Her kan du se animationer, der viser, hvordan Jorden så ud for millioner af år siden. Find ud af, hvad der er årsagen til, at Jorden har ændret udseende.

Jordskælvet i Japan marts 2011 Se en animation af de kraftige jordskælv.

Pladetektonik Her kan du se gode animationer om konvektion i Jordens indre og kontinentalplader, der flytter sig.

Det geologiske kredsløb Her kan du se en enkel model af det geologiske kredsløb med tilhørende fotos og forklaringer

Jordskælv i Haiti januar 2010 Politiken har samlet artikler og baggrundsviden om jordskælvet i Haiti.

Nyt fra GEUS Her kan du finde flere oplysninger om jordskorpens bevægelser. Find ud af hvad der sker, når to oceanplader glider fra hinanden.

University of California, Berkeley Flere animationer, der viser, hvordan Jorden så ud for millioner af år siden. Find ud af, hvad der er årsagen til, at Jorden har ændret udseende

Kapitel færdig

Kapitel 3 Kræfterne i jordens indre og pladesammenstød

Jordens Skabelse, Alfred Wegener og pladetektonik.

Jordens indre består af 5.000 grader varmt materiale, og varmen er med til at få Jorden til at ændre udseende.

I Jordens indre findes også det jern, der skaber Jordens magnetfelt.

Under "Links" kan du finde gode animationer om Jordens indre, og om de kræfter, der får kontinenter til at flytte sig rundt på jordoverfladen.

Jordens indre

Kendskabet til Jordens indre bygger på seismiske målinger, da ingen boringer i Jordens overflade er nået dybere end ca. 14 km.

Målinger af de bølgebevægelser, der sker ved jordskælv, er med til at skaffe viden om Jordens indre.

Yderst findes skorpen. Skorpen er tykkest under kontinenterne (30-70 km) og tyndest under oceanerne (8-10 km).

Kontinent- og oceanpladerne samt den hårde, yderste del af kappen kaldes lithosfæren (lithos = sten).

Herunder findes asthenosfæren, som er et "blødt" lag, hvor konvektionen foregår. Konvektionen i den bløde asthenosfære sker langs undersiden af ocean- og kontinentalpladerne, og det får dem til at flytte sig rundt på Jordens overflade.

Temperaturen og trykket stiger meget ind mod Jordens centrum.

Temperaturen er beregnet til mere end 5.000 grader i kernen. Fra det uhyre varme indre afgives der varme til de overliggende lag. Massefylden stiger også mod Jordens centrum, og man regner med, at materialet i Jordens kerne er meget lig de jernmeteoritter, som rammer Jorden fra rummet (massefylde ca. 14 g/cm3).

Jordens magnetfelt

Jordens magnetfelt skyldes roterende bevægelser i jernpartikler i den ydre kerne. Hvirvlerne af flydende jern er elektrisk ladede, og de ændrer hele tiden magnetfeltet.

Når jernholdige materialer størkner på Jordens overflade (ved ca. 565 grader), fastholdes jernmineralerne, så de er rettet ind efter Jordens magnetfelt, som små kompasnåle.

Det kan derfor ses, at Jordens magnetiske poler flytter sig temmelig meget rundt, og at der har fundet polvendinger sted. Det betyder, at magnetisk sydpol og nordpol i flere perioder har ligget omvendt af det, vi kender i dag.

Hvor er de magnetiske polers aktuelle beliggenhed? Du kan finde hjælp i et atlas
Hvor mange kilometer er der mellem den magnetiske nordpol og den geografiske nordpol?
Hvilken betydning har det, at de to poler ikke findes præcis samme sted?

Marianergraven

Marianergraven er blevet dannet ved, at Den Filippinske Plade er blevet presset ned under Stillehavspladen. Naturens stærke kræfter har her skabt en dybgrav på 11.034 meter, som er det dybeste sted på jordkloden. Jordens højeste bjerg, Mount Everest, kan i teorien stå på bunden af Marianergraven, uden at bjergtoppen når op til vandoverfladen.

Der er kraftig vulkansk aktivitet, hvor Stillehavspladen støder sammen med Den Filippinske Plade. Derfor kan man se et bånd af vulkanske småøer langs Marianergraven. Øerne er en del af "Stillehavets Ildring".

Beregn hvor mange meter, der ville være fra toppen af Mount Everest og til havoverfladen, hvis bjerget stod på bunden af Marianergraven.
Find andre meget dybe steder på Jorden ved hjælp af et atlas. Find ud af hvilke pladesammenstød, der har dannet dybgravene.

Stillehavet er det område i verden, der gemmer på flest dybgrave og vulkaner. De danner et ganske bestemt mønster, idet langt de flest ligger i kanten af oceanet. De danner et bånd, der strækker sig næsten hele vejen rundt om havet. Dette bånd kaldes populært "Stillehavets ildring".

I dette områder finder vi mere end 75 % af verdens vulkaner, og hyppigheden af jordskælv og vulkanudbrud er stor netop her. Sandsynligvis har der netop i dag været et jordskælv eller et vulkanudbrud.

Båndet strækker sig fra New Zealand over den østlige del af Asien op over Aleuterne til Alaska og ned langs vestkysten af Nord- og Sydamerika. Området blev opdaget og beskrevet før udviklingen af teorien om pladetektonikken. I dag ved vi imidlertid, at denne ildring er placeret langs kanten af den store Stillehavsplade.

Pladerne er som gigantiske flydende flåder på jordens overflade. Disse glider nogle steder fra hinanden og andre steder langs hinanden. I Stillehavet er det mest almindelige, at pladerne glider mod hinanden med det resultat, at en af pladerne bliver presset ned under den anden. Glidningen mellem disse gigantiske plader udløser enorme mængder af energi. Så meget at det er i stand til smelte stenmasser, som derved kan stige op til overfalden og danne vulkaner.

Der findes ca. 1500 aktive vulkaner på jorden, og hovedparten findes altså i dette bælte.

Se aktive vulkaner: http://www.crystalinks.com/rof.gif
Se Hot Spots: http://pubs.usgs.gov/gip/dynamic/world_map.html

Brug det geologiske verdenskort i dit atlas. Hvilke ocean- og kontinentplader støder Stillehavspladen (Den pacifiske plade) sammen med?
Nævn nogle af de lande, hvor sammenstødet også danner vulkaner.

Kræfterne i jordens indre Tekst

Når pladerne støder sammen Tekst

Aktive vulkaner Illustration over verdens aktive vulkaner.

Hot spots i Stillehavsområdet og andre steder i verden Et verdenskort, der viser placeringen af udvalgte hot spots fra U.S. Geological Survey.

Jordens indre Her kan du finde oplysninger om Jordens indre, og animationer der viser, hvordan konvektion kan få kontinenter til at flytte sig (Norsk).

Jordens indre og magnetfelt Her kan du læse mere om, hvordan man forestiller sig, at Jordens indre ser ud. Skaf dig viden om Jordens indre "dynamo"

Jordskælvsrekorder Oversigt over verdens største jordskælv.

Mt. Fuji Gode fotos og en letforståelig tekst om Fuji. Privat hjemmeside, Jorgen S Aabech, Norge.

Om pladebevægelser Hjemmeside om pladebevægelser på engelsk

Pladernes bevægelser Spændende kortmateriale, hvor der kan klikkes ind på de forskellige verdensdele, så pladebevægelserne kan følges lokalt. Space Geodesy Branch, NASA

Politiken om katastrofen i Indonesien Store naturkatastrofer i Indonesien er så hyppigt forekommende, at indbyggerne lever i en tilstand af nærmest evigt alarmberedskab.

Vulkanen Ruapehu på New Zealand Privat hjemmeside om vulkanen Ruapehu, Jorgen S Aabech, Norge

Vulkaner som er i udbrud netop nu Oversigt over vulkaner, der er i udbrud nu. Privat norsk side.

Kapitel færdig

Kapitel 4 Vulkaner

Lava field of Holuhraun

Vulkanerne rundt omkring på Jorden er det tydeligste bevis på, at der er mægtige kræfter på spil i Jordens yderste lag. Fotoene herover viser Etnas udbrud i 2002. Der er udbrud af aske og vanddamp fra flere åbninger i den øverste del af vulkanen. Fra et sidekrater strømmer glødende lave ud. Lavastrømmene truer både bygninger og landbrug omkring vulkanen.

Vulkaner Tekst

Tættere på en vulkan Tekst

Hotspots – vulkaner på samlebånd Staten Hawaii består af en lang række af vulkanske øer, som er dannet oven på et hotspot. Stillehavspladen bevæger sig hen over et sted, hvor den øverste del af Jordens kappe er varmere og tættere på overfladen. Over hotspottet er der flere meget aktive vulkaner.

Island – en vulkanø Island ligger på Den Midtatlantiske Ryg. De aktive vulkaner ligger i et bredt bånd tværs gennem øen fra nord til syd.

Mount St. Helens Vulkanen Mt St. Helens i staten Washington vågnede i foråret 1980 overraskende op efter 123 år i dvale.

Vulkaner i Danmark

Hanklit på Mors. De mørke striber er askelag fra vulkaner, som var aktive for ca. 50 mio. år siden, da det nordlige Atlanterhav blev dannet (den Nordamerikanske og den Eurasiske Plade gled fra hinanden).

De lyse lag er moler. Det er en meget speciel ler, som bruges til isoleringssten og kattegrus.

I moleret er der fundet mange forskellige forsteninger, fx fisk, kæmpeskilpadder, insekter og blade fra forskellige træer.

Både cementsten og den bløde moler kan indeholde fisk eller rester af fisk. Det er skældent, man finder hele fisk, ofte finder man kun ryghvivler eller løse skæl. Forstenede fisk kan være meget detaljerede. Man kan af og til endda se, hvad de havde i mavesækken, da de døde.

Vulkanerne i Middelhavsområdet Sammenstødet mellem den Afrikanske Plade og den Eurasiske Plade er årsag til de aktive vulkaner i Italien og i Middelhavet.

Aktive vulkaner Oversigt over vulkaner, der er i udbrud nu. Privat norsk side.

DUDA – Det unge Danmark En dansk side, hvor du kan gå på opdagelse.

Skov- og naturstyrelsen En informationsfolder om moleret og askelagene på Fur.

Universitet i Tromsø 1 venstre spalte under "Naturkatastrofer" og "Vulkaner" er der anaminationer, fotos og lette tekster, bl.a. om Island på norsk. Der er flere links under de forskellige tekster

Universitet i Tromsø 2 Her er der en meget grundig præsentation af vulkaner med mange animationer og fotos, - for dig, der vil vide mere! Der henvises til siden fra linket ovenfor. Norsk.

Kapitel færdig

Kapitel 5 Når katastrofen sker og jordskælv i Danmark

Tsunami i Danmark?

Redningsbåden ved Tversted strand år ca. 1910.

Måske blev Danmark ramt af en tsunami en sommerdag for 100 år siden? Klik ind på "Tekst og tal" og læs den spændende beretning.

Du skal være med til at vurdere, om det var en tsunami.

Den 30. juni 1909 var mange fiskere langs hele nordvestkysten taget på havet som sædvanlig. Omkring klokken 8, mens havet var blikstille denne sommerdag, begyndte havet pludselig at larme, og få minutter senere var det i voldsomt oprør. Havets buldren kunne høres langt væk, og folk kom inde fra baglandet for at se, hvad der skete. Langs hele kysten fra Tversted over Hirtshals og til Lønstrup, blev der iværksat redningsaktioner for at hjælpe fiskere i havsnød, men ikke alle blev reddet.

Brændingen var så voldsom, at ingen mindes at have set eller hørt om noget lignende. Blandt fiskerne var det den almindelige mening, at fænomenet med den pludselige brænding skyldtes en undersøisk katastrofe.

Teksten bygger på artikler i Vendsyssel Tidende 30. juni og 1. juli 1909 og "Tversted Redningsstation" af Kirsten H. Thøgersen, Lokalhistoriske Forening for Tversted, Uggerby og Sørig, 2004.

Du skal prøve at vurdere, om det kan have været en tsunami, der ramte vestkysten i 1909. Hvis det var en tsunami, hvad var det så, der udløste den?

Tsunamien i Sydøstasien

Foto: U.S. Navy photo ved Petty Officer 3rd Class Tyler J. Clements

Eftervirkningerne af den Tsunami, der den 26. december 2004 ødelagde Banda Aceh, Sumatra, Indonesien.

Den næsten ufattelige katastrofe, der skete i Det Indiske Ocean den 26. december 2004, kostede næsten 300.000 mennesker livet.

Det var et kraftigt jordskælv på 9,3 på Richterskalaen, der startede tsunamien i Det Indiske Ocean vest for Sumatra. Jordskælvet kunne også måles af seismograferne i Danmark, fordi rystelserne løb hele vejen rundt om Jorden, som svingninger i en stor kirkeklokke.

Området vest for Sumatra hører til blandt Jordens mest aktive jordskælvszoner. Her sker der jordskælv på over 7 på Richterskalaen i gennemsnit mindst en gang hvert 10. år. De helt store jordskælv og store tsunamier sker dog meget sjældent.

Undersøgelser af koralrev har vist, at der er ca. 230 år mellem de helt store jordskælvs-par. Der er nemlig også undersøgelser, der viser, at de store jordskælv ofte kommer to og to - dog med nogle årtiers mellemrum. Jordskælv er uforudsigelige, så ingen ved, om de historiske undersøgelser også gælder for fremtiden.

Undersøg hvilke tektoniske plader, der kan have udløst det store jordskælv ved Sumatra den 26. dec. 2004.

En tsunami ramte Portugal i 1755

Lissabon blev i 1755 ramt af hele tre flodbølger, der kostede over 100.000 mennesker livet. Flodbølgerne blev udløst af et kraftigt jordskælv i Atlanterhavet. Man mener, at jordskælvet har haft en styrke på 8,7 på Richterskalaen. Den kraftigste af flodbølgerne nåede op på en højde af 20 meter. Bølgerne nåede også kysterne i Irland, Frankrig, Belgien og Holland, men her var bølgehøjden dog meget lavere.

Når mangroveskoven ødelægges

Foto: Tom Døllner

Tsunamien i Sydøstasien har vist, at det kan have stor betydning, at mangroveskoven bevares. Hvorfor ødelægges mangroveskoven, og hvad har det med dine indkøbsvaner at gøre?

En mangroveskov er en sumpskov, der vokser i kystområder, og som bliver oversvømmet ved normal højvande. Træerne har særlige luftrødder, så de kan tåle at vokse i et område, der ofte overskylles af saltvand.

Det har vist sig, at mangroveskov kan dæmpe følgerne af en Tsunami. Satellitfotos fortæller, at kystområder, der ligger bag en intakt mangroveskov, slipper meget bedre fra tsunamien end kystområder, hvor mangroveskovene er fældet eller ødelagt. En flodbølge, der kommer ind mod en kyst i tropiske farvande, rammer typisk først et koralrev, som tager noget af energien fra bølgen. Dernæst rammer bølgen kysten, hvor især en mangroveskov vil tage meget mere af energien fra tsunamien, inden vandet skyller ind i baglandet.

Mangroveskoven er ikke kun vigtig som kystsikring. Skoven er også et meget frugtbart økosystem for tusinder af planter og dyr. Mangroven anvendes også til fiske- eller rejeopdræt, hvilket betyder meget for mange lokale befolkningers økonomi. Der er dog risiko for, at mangroven ødelægges af forurening, hvis belastningen fra fx rejedamme bliver for stor.

Mangroveskoven er med til at opsamle mange af de næringsstoffer, der udvaskes af regnvand fra landbrugets marker længere inde i landet. Hvis mangroveskoven ikke var der til at opsamle stofferne, ville de føres ud i havet og dermed belaste havmiljøet. Mangroveskoven har også indflydelse på det lokale klima, fordi skoven er med til at holde luften mere kølig og fugtig, end den ellers ville have været.

Heldigvis har flere lande opdaget mangroveskovens værdi, og i fx Bangladesh og Vietnam er man begyndt at genplante mangroveskov.

Hvordan kan mangroveskoven bruges, uden at skoven og dyrelivet bliver ødelagt? Hvad kan det betyde for et kystområde, hvis mangroven ødelægges?
Hvad kan ødelæggelse af mangroveskov have med danskernes indkøbsvaner at gøre?

Når katastrofen sker Tekst

Jordskælv i Danmark Tekst

Kraftigste danske jordskælv

Det kraftigste jordskælv nogensinde målt i Danmark fandt sted den 15. juni 1985. Jordskælvet havde centrum i Nordøstsjælland, og det blev målt til 4,7 på Richterskalaen.

Danmark ligger langt fra de store brudzoner ved pladegrænserne og langt inde på vores kontinent plade, den Euroasiatiske - derfor oplever vi ikke jordskælv af samme størrelsesorden som fx i Pakistan eller Tyrkiet.

Alligevel oplever vi jordskælv i Danmark. Der sker 2-10 mindre jordskælv hvert eneste år, men de stammer fra udløsningen af små spændinger, der opstår langs Sorgenfrei-Tornquist Zonen. Det skandinaviske grundfjeld hæver sig ganske langsomt langs denne zone. Se mere i opslaget om Danmarks undergrund.

De fleste danske jordskælv er så små, at de ikke mærkes. De bliver kun registreret af seismografer.

Hvad er det, der udløser de små jordskælv i Danmark?

Kopiark 7 En tsunami ved Den Midtatlantiske Ryg

DMI - Portugal 1755 Læs om katastrofen i Lissabon på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside

Mangroveskov Du kan læse mere om koralrev, mangroveskov og flodbølger på denne hjemmeside

CRISP National University of Singapore har en stor samling af satellitfotos fra Tsunami- og jordskælvskatastroferne på deres hjemmeside

DR’s nyhedssider Find informationer om jordskælvsområdet i Det Indiske Ocean ved at bruge sidernes søgefunktion.

TV2’s nyhedssider om Sumatra Find informationer om jordskælvsområdet i Det Indiske Ocean ved at bruge sidernes søgefunktion

Universitetet i Tromsø Institut for geologi: Her kan du finde en animation, der viser, hvordan en tsunami opstår, og hvad der sker, når den rammer en flad kyst.

Kapitel færdig

Kapitel 6 Råstoffer

Hvad betyder ordene?

Her er en oversigt med forklaringer om bjergarter, mineraler og malme.

Bjergarter:	Jordskorpens bestanddele.
Dybbjergarter:	Dannet dybt i undergrunden ved langsom størkning og hævet eller foldet op til overfladen i form af "bjerge". Fx: granit.
Dagbjergarter:	Dannet ved hurtig størkning højt oppe i lagene eller på overfladen ved oppresning i spalter eller ved vulkansk aktivitet. Fx: lava, basalt, diabas, porfyr.
Omdannede (metamorfe) bjergarter:	Dannet af allerede eksisterende bjergarter (oftest sedimenter) gennem højt tryk og/eller varme. Fx: marmor, skifer, gnejs.
Sedimenter:	Løse materialer dannet ved erosion eller forvitring af de faste bjergarter. Fx: sand, grus, kalk, morænejord.

Bjergarterne består af mineraler: Det er stoffer dannet i naturen med bestemte kemiske og fysiske egenskaber.

Rene grundstoffer, fx: svovl (S), diamant (rent kulstof, C), guld (Au), kobber (Cu).

Kemiske forbindelser, fx: kvarts (SiO2), kalk (CaCO2), feldspat (KAlSi3O8), stensalt (NaCl).

Malm: Bjergart med et så stort indhold af et bestemt mineral (ikke kun metaller), at det kan betale sig udvinde og bearbejde mineralet.

Kobbermalme: Kobberkis (CuFeS2) og kobberglans (Cu2S).

Jernmalme: Magnetit/magnetjernsten (Fe3O4), hæmatit/jernglans (Fe2O3), svovlkis (FeS2).

Aluminium udvindes af lermineralet: Bauxit (Al2O3,H2O).

Krommalm: Chromit (FeCr2O4). Vigtig legering i stål.

Blymalm: Blyglans (PbS) og Anglesit (PbSO4).

Kobberproduktion

Kobberproduktion i forskellige lande i 1.000 tons (afrundede tal, 2003)

Råstoffer Tekst

Bingham Canyon Mine Da man i 1906 begyndte at bryde kobbermalm i Bingham Canyon nær Salt Lake City, var der ingen, der troede på, at det kunne betale sig at udvinde kobber af malm med kun 2 % lødighed.

Industri-regioner og lokalisering De store, gamle industri-regioner, fx: Ruhrdistriketet (Tyskland), Øvre Schlesien (Polen), Alsace-Lorraine (Frankrig) og Sheffield (England), Pittsburg (USA) og Donetsk (Ukraine) var alle opstået omkring kulminer. Adgang til store mængder kul var dengang den vigtigste lokaliseringsfaktor. I datidens højovne skulle der bruges 2 tons kul for at udsmelte 1 ton jernmalm, og da transport af råstoffer var besværligt og dyrt, udviklede jernindustrierne sig tæt ved kulminerne.

Prøv om du ved hjælp af internettet kan finde ud af, hvorfor de danske færger "Dronning Margrethe II" og "Kong Frederik IX" er havnet til ophugning på Alang-stranden i Indien.
Hvorfor ophugges færgerne ikke her i Danmark?
Find ud af, hvordan skibene hugges op på stranden.
Søg oplysninger om, hvilke problemer der er med ophugningen i Indien. Overvej og diskuter årsagerne og konsekvenserne.

Universitetet i Tromsø På denne norske hjemmeside er der en masse forskellige informationer om geologi. Find fx "Malm, mineral og stein" i oversigten. Du kan gå på jagt og finde fotos, animationer og korte tekster

Rio Tinto Et af verdens største mineselskaber er Rio Tinto. På denne adresse kan du finde informationer om, hvad de bryder i minerne rundt omrkring i verden.

Kapitel færdig

Kapitel 7 Danmarks undergrund

Illustration

Det er måske svært at forestille sig, at der nogle hundrede meter under vore fødder er mange mio. år gamle aflejringer, tykke lag af skrivekridt og salt og endda også bjergkæder, der ligner de norske fjelde.

Her får du mere at vide om materialerne og om de processer, der har dannet de forskellige lag. Så kan du bedre forstå Danmarks geologiske historie.

Der er også informationer om forsteninger, som du kan finde især langs de danske strande.

Den geologiske tidsspiral

Kopiark 10 Tidsspiralen

Brunkul

I Midt- og Vestjylland blev der gravet store mængder brunkul i perioden 1920 - 1970. Især under og lige efter 2. Verdenskrig var brunkul den vigtigste energikilde for el-værkerne og mange steder til opvarmning og madlavning i hjemmene.

Hvordan er brunkullene dannet?
I tertiærtiden for ca. 20 mio. år siden var området dækket af subtropiske sumpskove, som blev dækket med sand fra floder. Med tiden er de organiske rester omdannet til brunkul.